Jeg er altså ved at være træt af kulde og sne, så derfor besluttede jeg mig for at lave noget der var lidt forårs/sommeragtigt som tilbehør til vores aftensmad. Nemlig en lækker tomatsalat. Det er helt simpelt, hurtigt at lave og smager det bare så godt. Så hvis du også vil forsøge at bringe lidt forårsstemning ind i køkkenet, så kommer opskriften herunder.
Tomatsalat med mozzarella og rødløg
2-3 personer
Ingredienser
3 tomater
1 lille rødløg
125 g frisk mozzarella (1 kugle)
1 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær tomaterne og mozzarellaen i skiver og lig dem skiftevis på et fad eller en tallerken. (jeg lagde to skiver tomat og en skive mozzarella). Hak rødløget fint og drys det over tomat og mozzarella. Bland tilsidst en dressing af balsamico og olivenolie og smag den til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten lige inden servering. (hold eventuelt lidt tilbage og server det ved siden af).