Kender du det at man står og skal bage en hurtig men lækker kage til arbejdet eller skolen, men man er lidt tom for idéer? Denne kage er sådan én alle kan lide, den hurtig og nem at lave og så er opskriften fra min kærestes farmor og er blevet bagt virkelig mange gange, så den er rigtig godt afprøvet!
Super lækker, nem og svampet chokoladekage
10-12 stykker
Ingredienser
150 gram blødt el. smeltet smør
250 gram sukker
2 æg
175 gram mel
1 tsk. Vanille sukker
1 tsk. bagepulver.
4 spsk. (40 g) Kakao
0,75 dl A38/naturel yoghurt/fromage frais el. lign
0,75 dl kogende vand
Fremgangsmetode
1. Bland det bløde smør med sukker. Æggene tilsættes et ad gangen, pisk det godt sammen.
2. Yoghurt (el.lign.) og det kogende vand tilsættes dejen og røres sammen.
3. Alle de tørre ting blandes i en skål for sig selv og blandes i dejen.
4. Fordel dejen i en springform eller en bageform.
5. Kagen bages ved 175 grader i 35-40 minutter.
